Hvad er Tvind

TVINDMØLLEN

Man har sine sorte øjeblikke,

hvor man spørger sig selv: Hvad hjælper det,

alt hvad der skrives

og håbes

appellerende eller harmfuldt.

Men så sker der noget.

Endelig bygges der et tårn,

som ikke er et Babelstårn

der adspreder og forvirrer

og aldrig kan afsluttes.

Ej heller et prestige- og udsigtstårn.

Men et tårn der får vinger

og bruger just det, alle tårne trodser,

det ene horisontale element,

vinden.

Vinden -

i vor teknologiske verden

det unyttigste af alt -

og undertiden det skadeligste.

Vinden, der pisker havet op,

så boretårne kæntrer,

supertankere brækker

eller driver på klipper

og gør havet, det store moderskød,

til en giftpøl for alt levende.

Vinden, der før tørrede den frugtbare, men nu  løsner

den udpinte og forgiftede jord,

hvirvler den op og bort i støvstorme

og efterlader de golde strukturer -

frembringer dødserosionen, der fygende blotter

jordens hofteskåle og ribben.

Vinden, der før drev alle slags skibe hen over havet

og stadig fylder sejl, men nu blot til lyst

eller for de afsides og fattige kystfiskere,

og drejede alle slags møller -

nu endelig atter taget i brug.

Hvad er Tvind? Det er bl.a.

eksperimentet,

ingen regering har støttet,

ingen politik har regnet -

Politik: 'Det muliges kunst -'

tænk at det mulige er så begrænset

og politik sådan indrettet,

at den altid, eller næsten altid, kun fremmer

det, som i forvejen har magten.

Eksperimentet,

vokset ud af kælderens og udhusets

hobbyværksted,

organiseret, taget alvorligt, virkeliggjort

i en målestok, aldrig før prøvet.

Ligesom de gamle katedraler

bygget uden løn, af mange,

faglærte som ufaglærte -

bygget ud af eet motiv: begejstringens,

for at bevise,

hvad der faktisk er muligt.

Småt er smukt,

men stort undertiden også -

en ask, en eg, en californisk kæmperødfyr,

en mølle som denne

med kerubisk vingefang.

Dette er ingen tilbagevenden

til et tidligere stadium,

sålidt som det er resultatet af en lineær udvikling –

­men en elementær energiform,

de gamle møllers teknologi

af lærred og træ

gentaget på et højere plan,

en spiralagtig genkomst.

Dette er ingen spaltning af stofkernen,

hvis kræfter og stråler,

som ellers findes i nær- eller fjernringe,

kosmisk kredsning

omkring det organiske liv -

nu frigøres truende

eller dræbende midt i det.

Men en snildrig tilvejebragt modstand

mod vinden, hvor den så kommer fra,

omsat til bevægelse, omsat udestruktivt

til energi. I forbund med vinden,

med jordens åndedrag, som bærer

kornets dræ, og frisker op og spreder

lammende tåger

i sindet og i luften.

Fra: Thorkild Bjørnvig: Abeguder, miljødigte 1975-80

Opr: Lyrikbogklubben Borgen-Gyldendal, 1981

Her fra Thorkild Bjørnvig: Samlede digte 1947-93

Gyldendal 1998

Brugeren har ret til én udprint og én download.

Alle andre former for eksemplarfremstilling samt anden benyttelse af teksten omfattet af forfatterens eneret kræver forudgående tilladelse.