Speeches 40 years

-    Tvindkraft nu og i fremtiden
-    Hvad gør Tvinds Lærergruppe i øvrigt i forhold til klimaforandringerne?

40 aar Allan Lund JensenJeg hedder Allan Jensen, og jeg har passet Tvindkraft i de sidste mange år. På det seneste sammen med Britta og Ferenc. Og det har været en fornøjelse.

Grunden til at møllen har kørt så længe, er først og fremmest at dem, der byggede møllen, gjorde et enormt godt stykke arbejde. Det vil jeg gerne sige dem tak for. Jeg vil gerne, at alle der var med dengang rejser sig op.

Men der har også været udfordringer undervejs. Og vi har fået meget hjælp fra forskellig side, når der har været noget vi behøvede hjælp til.
Der har været mange gennem de seneste år, der har været med til at drive og vedligeholde og udvikle Tvindkraft. Og vi har altid kunnet spørge om råd og vejledning om alt lige fra maling til elektroniske styresystemer til frekvensomformere. Så på den måde er Tvindkraft stadig de mange menneskers mølle, som den var da den blev bygget. Det vil jeg også gerne sige tak for.

Dengang vi byggede møllen, drejede det sig om ren og billig energi som ikke kan monopoliseres. Og det var imod atomkraften og forureningen.  Kampen mod atomkraft vandt danskerne jo.

I vore dage har vi flyttet fokus til den globale opvarmning. Sidste år (2014) blev det varmeste, siden man begyndte at måle. Og i år tegner til at slå rekorden igen.
Det er igen store interesser vi er oppe imod. Jeg vil nu fortælle lidt om, hvad vi i Tvinds Lærergruppe gør ved sagen både her på Tvind og globalt ude i verden.

Vi der er organiserede i Tvinds Lærergruppe, er i fuld gang med at forholde os til spørgsmålet om Global opvarmning og Klimaforandringer de steder i Verden, hvor vi arbejder. Opgaverne er:
Nedbringe CO2-udledningen ved at gå over til 100 % vedvarende energi og skaffe energisikkerhed.
Sikre bæredygtig, lokal fødevareforsyning særlig i den 3. verden, hvor klimaforandringerne har størst betydning.
Sikre katastrofeberedskab, så følgerne af det voldsommere klima kan imødegås i forhold til orkaner, tørke og oversvømmelser.

Hvis vi først ser på Tvind i forhold til CO2 udledning, så har vi på Tvindkraft bygget en ny frekvensomformer, som vi har koblet til her for nylig. Vi har fordoblet møllens kapacitet ud på el-nettet og det bidrager til reduktion af vores CO2 fodaftryk. Vi vil fortsat udvikle møllen, f.eks. med et energilager.
Desuden har vi bestemt, at møllen skal køre til evig tid.
Hvis vi så ser på, hvad vi i øvrigt laver i Tvind i forhold til klimaarbejde, så har skolerne installeret i alt 20 kW solceller og et par solfangere til varmt vand.

Også med hensyn til bæredygtig selvforsyning med fødevarer er vi godt i gang ved at dyrke en række afgrøder i sædskifte på ca. 1 ha mark.
Vi har 56 højbede med f.eks. jordbær.
Vi har 2 hønsegårde, der giver æg til eget forbrug.
Havebruget er noget vi helt sikkert vil udbygge i fremtiden. Og dette sker også mange andre steder, hvor Tvinds Lærergruppe arbejder.

Hvis vi nu går ud i verden, vil jeg tage nogle eksempler herfra på vores klimaarbejde. Et eksempel er Richmond Vale Academy, som er en skole Tvinds Lærergruppe driver på Sct. Vincent i Caribien.
Skolen driver en kampagne i samarbejde med regeringen, der hedder The Climate Compliance Conference, og som varer 10 år, indtil målene er nået. Kampagnen skal forberede Sct. Vincent til at klare de klimaforandringer de allerede oplever, og som rammer de fattige lande hårdest.
Kampagnen er bl.a. organiseret som klima-aktivist kurser, hvor man kan melde sig i 1 eller 6 måneder.

Som del af at skaffe fødevaresikkerhed driver skolen permakultur, dvs dyrkning af mange forskellige træer og grøntsager, der hjælper hinanden med at gro og holder ukrudtet væk og ikke skal genplantes hvert år. Også dyrene og menneskene indgår i permakulturen.
Skolen har etableret regnvandsopsamling til vanding, så de kan gemme vandet til de har brug for det.
Træplantning er vigtig, fordi nye træer binder masser af CO2. Ricmond Vale Academy og Sct. Vincent har vundet guldmedalje i en verdensomspændende træplantningsolympiade for skoler, der går ud på at plante 100 millioner træer inden 2017.
Som nogle af jer ved, bidrager Tvindskolerne til en anden træplantningskampagne, hvor vi planter 14 mill træer i forbindelse med vores projekter i forskellige 3. verdens lande.
Også oprydningsaktioner for at beskytte naturmiljøet er en del af kampagnen på Richmond Vale Academy.
En vigtig ting i hele kampagnen er undervisning i, hvad det vil sige at være Climate Compliant og hvad det betyder for Skt. Vincents fremtid, så befolkningen kommer til at føre an i arbejdet.

Man kan også blive Klima Aktivist på andre af de skoler, som Tvinds Lærergruppe driver. F.eks på CICD i England og Lindersvold skolecenter på Sjælland.

Et andet klimaarbejde Lærergruppen står bag, ser vi hos Ulandshjælp fra Folk til Folk (UFF), der internationalt hedder Humana People to People. De er jo kendt for tøjindsamling, og de støtter en række projekter i den 3. verden. Da det drejer sig om fattige lande, står miljø- og klimaarbejde og oplysning herom højt på dagsordenen.
Overskriften for Humanas klimaarbejde er: “Our Climate our Challenge”.
Mange af projekterne er organiseret i ”Farmers Clubs”, hvor bønder hjælper hinanden med at få større udbytte af markerne og forbedre produktionsmetoderne. Ligesom på Skt. Vincent er undervisning på alle trin en nødvendig del af alle projekter. Undervisningen foregår ofte i markerne.
Én teknologisk løsning, som kan nævnes, er reb-vandpumper, der forsyner befolkningen med rent vand, og sparer dem tid, når de ikke skal gå mange kilometer hen til nærmeste flod eller sø for at hente det.
….
Et større projekt findes i Guinea Bissau i Vestafrika. Her bliver der etableret 36 solcelle drevne vandpumpesystemer, og 51 solcelle lys systemer for sociale institutioner, skoler, klinikker, forsamlingshuse og moskeer.  
Projektet går ud på at give Farmers Club-bønderne adgang til energi for at forbedre deres leveforhold og give højere indtjening, samtidig med at de får træning i at udvikle deres produktion og brugen af de nye produktions midler. De lærer også at vedligeholde panelerne.
Vandet bruges af landsbybeboerne og til vanding af markerne. Projektet omfatter også opstart af produktion af jatropha olie fra bøndernes hegn, der består af jatropha buske.  Jatropha frøene presses til olie der driver en generator som kan køre sammen med solcellerne. Der er 8 af disse generatorer.
I forbindelse med projektet etableres 7 produktionscentre med moderne landbrugsmaskineri, hvor der også er butikker.
Projektet er på omkring 2,4 mil. Euro, hvoraf EU betaler 1,8 mil. Euro. Resten bliver betalt af donationer fra Humana Spanien, Planet Aid USA og Humana Guinea Bissau.

Et andet større projekt finder vi på Humanas skolecenter i Caxito i Angola. Her er bygget et stort solcelleanlæg med batterier. Det producerer 200 kWh om dagen og gør skolecenteret selvforsynende med strøm.
Anlægget leverer strøm til lærerseminariet og fagskolen, som er en Praktisk Teoretisk Grunduddannelse – PTG. Anlægget er finansieret af Humana Holland.

Et andet eksempel på klimateknik er at bruge solen direkte: Afgrøder kan tørres bag sort plastic, en metode der anvendes f.eks. af en Humana Farmers’ Club i Zimbabwe.

Mit sidste eksempel på Humanas Klimaarbejde er tøjindsamlingen, der foregår i en række lande i Europa. Ud over at finansiere projekter i den 3. verden, giver anvendelse af brugt tøj en betydelig CO2 besparelse og besparelse af vand og andre resurser. F. eks. bruger fremstillingen af en enkelt T-shirt, resurser der svarer til vægten af en elefant i forhold til en lignende genbrugs T-shirt, hvor udledningen svarer til vægten af en mus.
Humanas tøjindsamling i hele Verden sparer atmosfæren for udledning af 900.000 tons CO2 pr år. Det svarer til at plante 45 millioner træer.
Det var nogle eksempler.