Speeches 40 years

Karsten Filoe”Tvindmøllen 40 år"

På vegne af Holstebro Kommune vil jeg gerne ønske Tvindskolerne tillykke med 40 års jubilæet for Tvindmøllen.
Jeg er selv Ulfborgdreng, altså en af de indfødte, so to say. Jeg kom her jævnligt, ikke mindst før I påbegyndte arbejdet med møllen. Jeg husker første gang, jeg hørte om det vanvittige projekt med gigantmøllen. Jeg siger vanvittig, fordi det var udenfor almindelig vestjysk fatteevne at bygge noget så stort og uprøvet ved egen hjælp.
Vi havde på Ulfborg Byskole, som det hed dengang, et samarbejde med Den Rejsende Højskole. Samarbejdet gik på at skrive til hinanden under højskolens mange rejser til fjerne lande. Realistisk set blev skolens breve til os nok læst med større interesse end vore breve til dem. Vi elever fra 4, 5 og 6 klasser besøgte Den Rejsende Højskole og fik information om den forestående tur eller om en netop afsluttet tur. Vi blev nogle gange afhentet af en bus med navnet Plimsolleren, som vist nok foretog flere ture til Indien.  Det er stadig ubegribelig for mig, hvordan det lykkedes for den at foretage disse lange rejser, for den levede i allerhøjeste grad op til navnet. Jeg husker at der var bygget køjesenge af nogle rå brædder i bussen. Desuden stod der en løs sofa i bussen, samt ikke mindst en løs brændeovn. Den var ikke boltet fast og havde en skorsten, der gik ud af siden på bussen. Jeg forstod på højskolens elever, at den ikke var i brug, når bussen kørte, men kun på kolde nætter undervejs på turen. Jeg tror at man i synshallen i dag vil falde om med et hjertetilfælde, hvis der rullede et køretøj som den ind i synshallen.
Ellers husker jeg som dreng lugten af uldtrøjer, masser af fodtøj i husene, urtethe og jo også, hvis jeg skal være ærlig, også masser af kønne unge kvinder.

Tvindmøllen rejste sig over tid og blev med det samme et symbol for ikke bare Tvindskolerne men også for tanken om vedvarende energi. Det var ikke nok bare at protestere mod tankerne om atomkraft, nej I handlede og viste med møllen, at der var en anden vej. Jeg selv har altid været mere rød end gennemsnittet her på egnen, så jeg kunne kun dele den vision. I dag kan næsten alle uanset partifarve se perspektiverne i at tænke grøn energi.

Jeg er i dag formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget i Holstebro Kommune. Vores udvalg har ansvaret for mølleplanlægningen i Kommunen. Der er mange møller i Holstebro Kommune, men i de kommende år vil der blive endnu flere, eller rettere den producerede effekt vil blive 4-5 doblet på færre men større møller. Holstebro Byråd vedtog for 2 år siden en vindmølleplan, som muliggør opstilling af mere end 40 nye store møller i kommunen fordelt på 10 lokaliteter. Samtidig ryddes der op i landskabet, så gamle mindre møller fjernes. Jeg er meget stolt over at det lykkedes at få alle byrådets 27 medlemmer til at stemme ja til mølleplanen. Det er vist første sted i Danmark, der er lykkes, og ikke mindst med så mange møller. Partierne har bøjet af over for hinanden, men har alligevel præsteret en ambitiøs plan. Det betyder meget, at vi kan komme ud til borgerne og sige, at et samlet byråd vil det her. Siden mølleplanen er blevet vedtaget, har byrådet besluttet at arbejde for opstilling af møller på yderligere 2 lokaliteter i henholdsvis Idom og Husby, de sidste 2 dog ikke i fuld enighed.
Ved at vedtage en samlet plan, kan vi sætte møller op hvor det er hensigtsmæssigt under hensyntagen til de landskabelige værdier, vor kommune er så rig på. Samtidig giver det borgere og mølleopstillere vished for hvor der kommer møller og hvor der ikke kommer. Jeg synes selv at møller er smukke, men har forståelse for at nogle mennesker ikke synes det samme. Det skal være sådan, at man kan vende blikket i nogle retninger og møde en horisont uden møller, samtidig med at vi så stiller mange møller op andre steder.
Vi vil få en samlet produktion på ca. 2200 terajoule på de allerede vedtagne møller. Dertil kommer produktionen fra de to nye mølleområder med 12-14 store 149 meter møller, som endnu ikke er endeligt vedtaget i byrådet. Med de allerede vedtagne mølleprojekter øges andelen af vedvarende energi i Holstebro Kommune til ca. 58 %.

De 58 % indeholder mere end el-produktion fra vinden. I Maabjerg laver Biogas- anlægget masser af co2 fri energi ved at afgasse gylle fra landbrugsproduktion, samt affaldsprodukter fra industri og rensningsanlæg. Denne biogas ledes primært ud i naturgasnettet og fortynder den forurenende fossile naturgas. Vi har sidste år i Holstebro, som den første by i Danmark, udskiftet alle vore bybusser, 11 stk., så de nu kører på forureningsfri biogas. Holstebro og Struer Kommuners fælles forsyningsselskab Vestforsyning producerer brint fra el, som forsyner de foreløbig 4 brintbiler kommunen og Vestforsyning har. En brinttankstation forsyner de borgere, der har brintbiler. Dette er endnu et fåtal. Vi ejer også elbiler. Transportsektoren er energisektorens sorte samvittighed. Den er kulsort med afbrænding af fossile brændstoffer. Holstebro Kommune arbejder aktivt på at Danmark går i en grønnere retning på transport området ved at bruge vindenergien som drivmiddel i el og brintbiler. Sammen med biogassen vil el og brint blive centrale i transportsektoren.

Jeg vil sidst omtale et projekt som om muligt vil få endnu større betydning, nemlig opførelsen af et bioethanolfabrik i Maabjerg ved Holstebro. Her vil man producere energi ved hjælp af halm, som i dag er et restprodukt i landbruget. Der er et færdigt projekt, som vil blive igangsat, når folketinget (engang bliver) færdige med at beslutte, at der skal iblandes 2,5 % bioethanol til diesel i Danmark. Når det besluttes, vil en stor milliard investering i Holstebro, resultere i mere end 1000 nye arbejdspladser samt ikke mindst mindre forbrug af sort forurenende energi.

Vi har brug for folk, som tør sætte nye standarder og dagsordener, som tør sætte overliggeren højere end før set. Det gjorde I på Tvind for 40 år siden med møllen på imponerende vis som amatører, og det forsøger veluddannede folk i Maabjerg i dag ved at tænke i samlede energiløsninger.

Et stort tillykke til jer fra Holstebro Kommune.”