Speeches 40 years

Jeg vil gerne starte med et lille Gruk:

"Det er ingen sag at få en idé,
enhver kan med lethed få to
Sagen er den mellem en eller flér
ganske almind’lige hverdagsidéer
at finde den der er go"


Merete StagetormOg det er jo netop det I har gjort her. Fundet en idé, der var god, og blevet ved den.
Der er en gruppe, som jeg godt vil sige lidt om. For der har jo stået nogle mennesker bag det, at vi kan sidde her i dag, at vi kan gøre os overvejelser, ikke bare om fremtiden, men også om datiden som den var.
De par år hvor jeg har kendt lærergruppen, har jeg fået et indtryk af nogle fantastiske mennesker, som gik efter en idé, og gik efter at ville den. Hvis jeg må citere Søren Kierkegård som sagde ”hjertets renhed er at ville et” så må jeg sige det har medlemmerne af lærergruppen gjort.
Jeg har lært arbejdsomme, seriøse mennesker at kende der, samtidig med at de har arbejdet flittigt, har en utrolig entusiasme overfor at få gennemført det, som de mener er rigtigt.  Bare det, at arrangere sådan en dag som det her, kræver naturligvis en stor indsats. Men prøv en gang i det lille programhæfte, det som vi alle har fået her i dag, at se side 8 og fremefter, og prøv så at fortælle mig, hvor den arbejdsplads ligger og hvor mondæn den har været, og tænk på hvor slidsomt det har været at bygge denne mølle.
Jeg har fået et filmklip fra møllebyggeriet med 50 mennesker, der alle sammen står med tøjet halvvejs af, fordi det var så varmt. At de stønner og pruster hører man ikke, men det kan man se. Det er fantastisk på den måde at sætte en sag over sig selv og sige, nu er det lige meget hvor bekvemt jeg kunne have det, nu vil jeg gerne udføre dette! Det må man sige, det har de mennesker, som lærergruppen består af, det har de virkelig lært at gøre og også valgt at gøre.
Det har gjort et stort indtryk på mig, og det der også har gjort stort indtryk, er den hjertevarme som lærergruppen hele tiden udviser. Jeg ved det er ikke så meget de flager med det – og det kan der være mange grunde til - for i virkeligheden så burde de jo også rejse sig op, og sige ”det er os – det er os”, men jeg ved, at det ville de aldrig gøre, og de ville nok heller ikke synes det var nogen god idé, hvis jeg foreslog det.
Men i hvert tilfælde så skal I have en stor tak! Jeg er ellers ikke kendt som den store samfundsoprører, men jeg er da helt klar over - og det synes jeg også I andre skal være - at havde det været andre end Tvind, der stod bag denne største vindmølle, så havde de været prist alle mulige internationale og nationale steder. De ville have fået medaljer, men nej, de har blot ventet - måske ventet på, at nu skulle samfundet efterhånden vågne op og indse nødvendigheden af det, der var Tvinds idé omkring vejrmøllen, ventet på at møllen ville blive anerkendt endnu mere end den er blevet.
Når jeg ser de billeder, der er taget – de der kommer efter side 8 i programhæftet fra i dag - så ligner det jo mere dem der byggede pyramiderne eller også så ligner det byggeriet af Taj Mahal, og dér var jo tale om slaver, men her er det altså nogle mennesker, som helt frivilligt går ind til noget der næsten er slavearbejde, men de gør det med en stolthed og med frihed, og de møder op dagen efter igen og kører videre, som det er beskrevet i Jeres hæfte, med deres glasfiberarbejde, svejsning, trillebør med beton. Det er en meget stor ting, og jeg tror at jeg her – for jeg er jo en slags gæst – ikke vil råbe hurra for lærergruppen, for det ville de sikkert heller ikke bryde sig om, men erkende, at vi her i samfundet har en gruppe mennesker, som betyder meget for samfundet og som sikkert også vil komme til det i de kommende år. Det synes jeg vi skal sige TAK for, det er en stor fornøjelse!